Nyheder 2021

Seaside Gundogs First Ida føder 5 fine hvalpe, 20.02.2022

Søndag d. 20. februar fødte Seaside Gundogs First Ida et fint kuld hvalpe på 2 tæver og 3 hanhvalpe. Hvalpene er efter Beechbrook Yellow Huey.

Ida klarede fødslen rigtig fint og hurtigt. Alle hvalpen trives og er reserverede til gode familier.

I videoen herunder er hvalpene 5 uger og nyder en dejlig frokost på terrassen.

Seaside Gundogs One nu med bestået brugsprøve, 13.03.2022

Søndag d. 13. marts bestod One brugsprøven. One gik brugsprøven som om, han aldrig har lavet andet. Han var fuldstændig i ro med hele setuppet. 

One er det sødeste væsen og utrolig let at træne.

Seaside Gundogs First Ida er scannet drægtig, 18.01.2022

Vi glæder os meget til hvalpene efter Ida og Pete. Hvalpene kommer efter planen til verden omkring 20. februar.

Vi har tidligere brugt Pete til en parring Det kom der et virkelig fint kuld hvalpe ud af. Fra det kuld har vi selv Seaside Gundogs Unique Alba, og vi følger de fleste af de øvrige hvalpe tæt.

Imellem tiden har Pete gjort det forrygende på efterårets markprøver, og han har opnået den eftertragtede titel DK FTCH RJK. Vi er stolte af Pete og af hvalpene efter ham og Seaside Gundogs High Five Freja. Derfor har vi valgt at bruge Pete igen - denne gang sammen med Ida. 

Alba består brugsprøven, DRK Region Sydjylland, 08.01.2022

Tak for et fint arrangement til DRK Sydjylland og dommer John Juhl Hansen.

Christina Nissen og Lolly, 1. vinder på officiel WT, Region Østjylland, 20.03.2021

Kæmpestort tillykke til Christina og Lolly (Isleofman Dasha - Westmacott Gaelic). Virkelig flot at opnå 95 point ud af 100 mulige. Så sejt. 

Christina og Lolly består UWT i Fredericia med 89 point, 14.03.2021

Christina Nissen og Lolly stillede på UWT i Fredericia. På stambogen hedder Lolly Bobsy og er efter Isleofman Dasha og Westmacott Gaelic. Lolly er født hos os, og hun er søster til Boy og Joy.

Christina og Lolly opnår flotte 89 point og er dermed a point med 4. vinderen. Når to ekvipager i en WT er a point, er det hundenes alder, der kommer til at være udslagsgivende, og i dette tilfælde er Lolly lidt ældre end den hund, der blev 4. vinder. Stort tillykke til Christina med det flotte resultat. Vi glæder os til at følge dig og Lolly fremover.

Kathrine og Lucca bliver 2. vinder på UWT i Fredericia, 14.03.2021

Kathrine Nielsen og Seaside Gundogs High Five Lucca har i dag stillet på en af de første UWT'er efter corona-nedlukningen. Det er første gang, at Kathrine - ud over brugsprøven - stiller på nogen form for markprøve. Kathrine og Lucca opnår 94 point på de fem poster, hvilket rækker til en flot placering som 2. vinder i begynderklassen. Kæmpestort tillykke til Kathrine og Lucca. Megasejt at opnå så flot en placering - og så på den allerførste prøve. Stor respekt herfra.

Tøserne i juletræerne, 06.03.2021

Træning i juletræerne med nogle af tøserne. 

Joy Of Seaside, Guldahls Ivy, Seaside Gundogs High Five Freja, Stenhøjgaards ICatch og Guldahls Grace Kelly. 

Joy Of Seaside med fasan.

Stenhøjgards ICatch med fasan.

Guldahls Ivy med fasan.

Seaside Gundogs High Five Freja.

Guldahls Ivy.

Fra venstre mod højre Guldahls Ivy, Seaside Gundogs High Five Freja, Stenhøjgaards ICatch, Joy Of Seaside, Gudahls Grace Kelly.

De fine drenge, 21.02.2021

Seaside Gundogs Magic Dancer til venstre og The Seaside Boy til højre.

The Seaside Boy til venstre og Seaside Gundogs Magic Dancer til højre.

The Seaside Boy til venstre og Seaside Gundogs Magic Dancer til højre.

The Seaside Boy til venstre og Seaside Gundogs Magic Dancer til højre.

Træning med gode hundevenner, 28.02.2021

Fedt med hyggelig søndagstræning med gode hundevenner. Efter træningen var det facinerende at se Irenes små langørede lowflyers nyde et frikvarter i juletræerne. Tak for besøget, Irene Jarnved, Jørn Grønvang Christensen og Susan Jacobsen. 

Træning med måger, 21.02.2021

Michael har været på mågeregulering. Det gav mulighed for at træne hundene på måger. Samtidig gav det også mulighed for fede fotos af de store, hvide, uhåndterlige fugle. Tak til Susan Jacobsen, SJ PHOTO.

Besøg af Susan Jacobsen, SJ PHOTO, 16.02.2021

Tusind tak for de mange fine fotos, Susan <3. Tak for dette billede af mine piger. Fra venstre er det Seaside Gundogs High Five Freja, Joy Of Seaside, Stenhøjgårds ICatch og Guldahls Grace Kelly. Guldahls Ivy skjuler sig bag mig.

Billedet under er drengene. Fra venstre er det The Seaside Boy, Guldahls Glen og Seaside Gundogs Magic Dancer.

The Offspring - ny side på Seaside Gundogs, 11.02.2021

Vi glæder os altid over at få besøg af vores hvalpe og hvalpekøbere. Vi glæder os også, hver gang vi modtager hilsner, opkald, mails og fotos. Derfor har vi oprettet en side til nyheder og fotos fra hvalpekøberne. Klik ind forbi og nyd de skønne hunde fra The Seaside Gundogs Family. Siden hedder Offspring.

Seaside Gundogs High Five Freja er parret med Beechbrook Yellow Huey (Pete) (DK08748/2016), 08.02.2021

Freja er i dag parret med Beechbrook Yellow Huey, Pete. Pete er efter DKFTCrjk MPMrjk14 Ellijas Dudley og Crape Neptune. 

Pete er en virkelig dejlig, smart og cool hanhund. Han har det sødeste og mest harmoniske temperament. Han er rar og venlig mod alle både hunde, andre dyr og mennesker. Han har ro og overblik og stor 'will to please'. Han går fantastisk i terrænet og hunter intenst. Pete har som Freja A og 0 på hofter og albuer. Han er som Freja også fri for CNM, SD2, EIC og PRA. Pete er efter DKFTCrjk MPMrjk14 Ellijas Dudley og Crape Neptune.

Pete ejes og føres af Danny Christensen, Kennel Scotsgab. Pete har flere vinderplaceringer i vinderklasse i Retrievernes Jagthunde Klub. 

Vi glæder os meget til hvalpene efter Freja og Pete.

Vi skriver ikke flere op til kuldet.

Seaside Gundogs High Five Freja                                                   Beechbrook Yellow Huey

12.10.2020, Guldahls Ivy bliver 3. vinder med CK på Fyrbjerggaard på Samsø

CK'et gav Ivy og Majbrit adgang til at deltage på Eliteprøven 2020 i Dansk Retriever Klub. Eliteprøven 2020 endte desværre med at blive aflyst pga. Covid-19.