Haven har født 5 fine hvalpe, 06.10.2018

Lørdag d. 6. oktober fødte Thirsgaards Belhaven 5 fine hvalpe. 4 tæver og 1 hanhvalp. Hvalpene er meget ernergiske i mælkebaren, og de trives, spiser og sover, som små hvalpe helst skal. Haven er en omsorgsfuld mor og passer sine hvalpe efter alle kunstens regler. Hun har masser af mælk, og hvalpene har i løbet af den første uge fordoblet deres vægt.

Vi mærker hvalpene med økologisk bivoks i forskellige farver, så vi let kan kende dem og følge de enkelte hvalpes udvikling. I hvalpekassen har vi denne gang Rød Pige, Gul Pige, Hvid Pige, Sort Pige og Blå Dreng <3.  

Guldahls Glen 1. vinder med cert. på A-prøven ved Bramminge 27.09.2018

Thirsgaards Belhaven er drægtig, 02.09.2018

Thirsgaards Belhaven er drægtig. Faderen til hvalpene er 4.RM17 3.RM18 Daubjerg's Joey. Vi glæder os meget til hvalpene, der, om alt går godt, kommer til verden omkring d. 10. oktober. 

Udmærkelse til Guldahls Ivy på WT åben klasse, RJK, 25.08.2018

Strandtur med The Magic Boys, 15.07.2018

Se billederne her: Strandtur

Daubjerg's Joey - 3. Retrievermester 2018, 17.06.2018

Retrievermesterskabet er sammen med Eliteprøven et af årets højdepunkter i Retriverklubben. Retrievermesterskabet strækker sig over to dage, hvor lørdagen består af 7 poster. Joey og jeg gennemførte de 7 posterne med ialt 108 point - svarende til et gennemsnit på 15,4 point.Vores point på de forskellige poster startende med post 1 blev 17, 15, 14, 13, 13, 20, 16. Dommerne besluttede at sende alle med 105 point og derover videre til semifinalerne om søndagen. Dermed var Joey og jeg videre til dag to, men med point i den beskedne ende af skalaen. De to hunde, der havde flest point havde vist 121 point. 

Lørdagens højdepunkt var for Joey og jeg post 6. På post 6 stod hund og fører placeret højt i terrænnet. Der blev først skudt til en dirigering og dernæst skudt og kastet en enkeltmarkering på vand bag en sivbræmme, så hunden måtte klare sig selv. Joey løser markeringen selvstændigt og ret hurtigt. Dirigeringen består af en bekasin, der er gemt eller udlagt til højre for et træ. Joey går snorlige ned i området. Jeg lader ham gå lidt for langt i forhold til det udpegede område, fordi vinden kommer bagfra. Jeg stopper ham og beder ham søge hjem mod mig. Han finder fuglen med det samme, han bliver bedt om at søge og er hurtigt hjemme. Ved parolen bliver vi Judge's Choice hos dommer Keld Jørgensen.

 

Søndagen startede for vores vedkommende på markeringsposten. Her får vi kun 9 point med videre, selvom Joey løser opgaverne forholdsvis hurtigt. Dommerne trækker point fordi de vurderer, at Joey tøver med opsamling på den ene af markeringerne, og fordi jeg hjælper på den lange markering i midten.

Semifinalen post 2 bestod af en dirigering over vand og en enkelt markering på den anden side af søen. Der skydes først til dirigeringen dernæst kastes enkeltmarkeringen. Vanddirigeringen skal hentes før markeringen. Joey og jeg får 13 point for vores præstation.

Kun tre hunde, hvoraf den ene var Joey, gennemførte de to semifinaleposter. Finalen blev afviklet som en tramp og flyttede ikke på placeringerne.

Kristian Bredahl Olesen med Blackthorn Quando - 1. vinder. Finn Rasmussen med Monique - 2. vinder (Monique har samme far som vores Thirsgaards Belhaven) og 

Majbrit Jensen med Daubjerg's Joey - 3. vinder 

Ivy og The Boys, 10.06.2018

The Magic Boys are born, 02.06.2018

Natten til søndag fødte Ivy 6 fine drenge-hvalpe. Alle hvalpene trives, og der er fred og ro i hvalpekassen. 

Hos os får hvalpene fra det samme kuld et fælles mellemnavn - et kuldnavn. For de 6 drenge kommer det til at blive Magic. En af drengene bliver boende hos os. Han kommer til at hedde Seaside Gundogs Magic Dancer.  

 

Kennel Blackmoore, Nathan Laffy, Michael Frank Rasmussen, hvalpe

Hold-DM 2018, 02.06.2018

Både Michael og jeg blev udtaget til at repræsentere Region Sydjylland til Hold-DM 2018. Der er vi stolte af. 

D. 2. juni kørte vi sammen med resten af holdet mod Nordsjælland, Jægerspris, hvor Hold-DM 2018 skulle afholdes. Holdet bestod at Helle Stockfisch med Spica, Johnny Eckhaus med Pepsi, Michael Spang med Glen og jeg selv med Joey. Holdkaptajn Allan Holm og hans assistent Kasper Bertelsen var selvskrevne, derud over var Jeanette Bundgaard og Lærke Hein med som hjælpere og heppere. Det betyder rigtig meget, at der er en god stemning på og omrking holdet, og det var der hele dagen.

Det var gode og meget krævende poster, og når temperturen netop den dag satte rekord, måtte hundene i sagens natur bliver hårdt pressede. 

Både Michael og jeg er grundlæggende tilfredse med vores hundes præstationer. På trods af en 5. plads i konkurencen kørte vi hjem med en rigtig god mavefornemmelse.

Susan Jacobsen har fotograferet Shadow, 13.05.2018

Shadow får 2-3 gear mere, når hun får lov til at apportere vildt. Hun samler helt spontant op og behandler vildtet fint. Derfor kommer der til at gå et godt stykke tid, før vi igen præsenterer Shadow for vildt. 

Seaside Gundogs First Kenzo med bestået brugsprøve 12.05.2018

Vi ønsker stort tillykke til Jan Jensen og Kenzo med første officielle prøveresultat. Vi glæder os til at følge det seje makkerpar fremover. 

Seaside Gundogs First Shadow bestået brugsprøve m. max. point, 10.05.2018

Jonas Rasmussen og Seaside Gundogs First Fetch har bestået brugsprøven og blev bedste hund, 06.05.2018

Seaside Gundogs First Fetch er den første af vores hvalpe, der har bestået en officiel prøve. At Jonas og Fetch oven i købet bliver bedste hund er SÅ FLOT. Vi ønsker stort tillykke til Jonas og Fetch og glæder os til at følge dem fremover.

Kenneltræf hos Kennel Batmoors, 05.-06.05.2018

I denne weekend har vi været så privilegerede, at blive inviteret til at deltage på Kennel Batmoors Kenneltræf. Underviserne var Mark Demain, Caytonfell Gundogs og Thomas Plambæk. Det har været en dejlig weekend med mange input og god inspiration til træningen. Særlig Marks træning af de helt unge hunde gav stof til eftertanke.  

Kennel Batmoors, Caytonfell Gundogs, Mark Demain, Thomas Plambæk

Guldahls Ivy er parret med Isleofman Dani, april 2018

Vores unge lovende tæve Guldahls Ivy er parret med Isleofman Dani (DK 03583/2018). Dani er en superfin hanhund, der går hårdt i terrænet og hunter intenst og effektivt. Han er godt og harmonisk bygget og har en passende størrelse. Dani har et dejligt temperament. Han er pleasende, venlig og kontaktsøgende.

Dani er importeret fra England fra Nathan Laffy og ejes nu af Michael Frank Rasmussen, Kennel Blackmoore.

Hvalpenes stamtavle i 5 generationer

Det er endnu for tidligt at afgøre, om Ivy er drægtig, men vi håber på et fint kuld hvalpe til juni. Vi har mange resservationer til dette kuld, men hvis du er interesseret i en hvalp fra Seaside Gundogs, er det stadig muligt at blive skrevet op til en hvalp efter Thirsgaards Belhaven, som vi forventer at parre midt på sommeren.  

Kennel Blackmoore, Nathan Laffy, Michael Frank Rasmussen, hvalpe, hvalpeplaner,

Udmærkelse til Guldahls Glen på Lykkesholm Slot, 31.03.2018

Michael og Guldahls Glen har været på B-prøve på Lykkesholm Slot ved Ørbæk. Det var en svær prøve i et hårdt terræn, hvor der lå masser af sne.

Der var tilmeldt 38 hunde i vinderklassen, så konkurrencen var hård. Michael og Glen fik 15 point på post 1, 18 og 20 point på post 2 og 19 point på post 3. Det betød, at de gennemførte prøven med 72 point ud af 80 mulige, hvilket gav dem en plads  blandt de 7 hunde i finalen. Michael og Glen gennemførte finaleposten og fik udmærkelse.

Sanne Ammitzbøll Guldahls Glen, udmærkelse, vinderklasse, B-prøve

Medier på dommerseminar i DRK, 24. og 25. marts 2018

I weekenden d. 24. og 25. marts var Michael og jeg medier på dommerseminar i Dansk Retriever Klub. Temaet var A-prøver, og formålet var at give dommerne i Dansk Retriever Klub mulighed for dels at øve A-prøvekonceptet dels at afstemme bedømmelserne. Jan Lorenzen og Thomas Plambæk havde tilrettelagt begge dage. Jan Lorenzen instruerede hjælpere og medier, så der blev masser af spændende opgaver for dommerene at arbejde med. Mark Demaine, Caytonfel Gundogs, UK, coache dommerne i håndtering af opgaver og bedømmelser. 

For os var det to meget inspirerende træningsdage.

Dommere, dommerseminar, Mark Demaine, Caytonfel Gundogs

Hvalpeplaner, 22.01.2018

Tæverne nyder hinandens selskab selvom vi er i en periode løbetid. Thirsgaards Belhaven, bagerst på billedet, har netop afsluttet sin løbetid. Guldahls Grace Kelly er i løbetid og derfor ikke med på billedet. Seaside Gundogs First Shadow er netop fyldt ½ år og har endnu ikke været i sin første løbetid. Guldahls Ivy, i midten af billedet, kommer antageligt snart i løbetid, og så skal hun parres. Vi glæder os allerede og håber, at vi får et fint kuld hvalpe med Ivy. Vi har nogle spændende hanhunde under overvejelse, og vi regner med, at vi selv skal beholde både en han og en tævehvalp.

Fællestræning med Haven og Glens hvalpe, 07.01.2018

Fine nye Seaside Gundogs-tæpper, 02.01.2018

Gennem Jonas Hvenegaard, der ejer Seaside Gundogs First Joy, har vi fået fine nye luksustæpper i huset. Vi har haft dem et stykke tid, men de er så fine, at vi næsten ikke har nænnet at bruge dem. Derfor er det først i forbindelse med nytåret, at de er kommet i brug, og hundene elsker at ligge på dem. 

Hvalpene bliver store, 01.01.2018

Vi glæder os over alle de positive tilbagemeldinger vi får, og vi glæder os meget til at få besøg af mange af hvalpene og deres familier d. 7. januar.

På billedet herunder er det Seaside Gundogs First Shadow, der 5 måneder gammel apporterer en gås.