Kelly - Joey hvalpe: Kellys Heroes

Kellys Heros bliver født, 10.07.2019

Om eftermiddagen d. 9. juli begynder Kelly at blokke op. Fødslen går desværre ikke som håbet, og ved 04-tiden d. 10. juli går det op for mig, at vi må have dyrlægens hjælp, hvis Kelly og hendes hvalpe skal redes. Vi kontakter vagtdyrlægen og får en aftale med Haderslev Dyrehospital om at komme på klinikken kl. 5 om morgenen. Senere på morgenen bliver de fineste to hanhvalpe født ved kejsersnit. Da vi først ser hvalpene, er jeg overbevist om, at den ene må være meget syg. Den har nemlig en helt forkert farve. Det viser sig heldigvis, at hvalpen overhovedet ikke er syg. Den er bare gul. Den anden hvalp er sort, som alle andre hvalpe vi hidtil har fået. En gul hvalp betyder, at både Kelly og Joey bærer gult gen, hvilket vi overhovedet ikke havde tænkt kunne være en mulighed.

Kelly kunne ikke selv føde sine hvalpe, fordi der kun var to, og fordi de til gengæld var var blevet et par kæmpestore basser. De vejede 600 og 650 gram og var dermed langt de største hvalpe, vi har haft. De vejede knap dobbelt så meget som Jays hvalpe, (Læs evt. om Jays hvalpe under Sasha-Gaelic hvalpe 2019. Outlaws), der kun vejede omkring 300 gram.

 

Efter den ret dramatiske fødsel, hvor både Kelly og hvalpene måtte kæmpe for livet, besluttede vi, at kalde kuldet for Kellys Heros <3. 

De to små gutter viser sig at være utrolig charmerende og 1. klasses livsnydere. De nyder i fulde drag kun at være to om at dele al Kellys dejlige mælk. De fortsætter med at være store og velnærede. 

På besøg hos Magtor v. Christian Hembo, 15.08.2019

Kenzo og Koda tager turen helt cool og uimponeret.

Kenzo og Koda hygger sig med hinanden, 28.08.2019

Seaside Gundogs Kellys Heroes Kenzo bor hos Morten og Melissa Buus Mønnich

Seaside Gundogs Kellys Heroes Koda bor hos Heidi Bagge og Simon Risbjerg